CasaLuna

Nogengange er det underligt som livet former sig... Nogengange bliver ting til det modsatte af det man forestillede sig at de var... Jeg fastholder at der må være en højere mening... Jeg er ikke i tvivl om at universet har styr på hvad der foregår og hvorfor... Gennemskue det kan jeg ikke. Og det gør heller ikke noget. Jeg følger min impulser til handling når de er der- og slipper igen... indtil næste impuls... Vi kan alligevel ikke "regne den ud". Jeg har deltaget i

Måske er der et skud mere i bøssen. Måske ! Det eneste der ikke må ske, er at jeg blir til en robot igen.... Jeg må forklare dig hvad der er sket. Jeg må finde ud af om vi kan finde tilbage. Er du vild nok til at møde mig i de store skove, helt derinde hvor jeg lever som mig selv, - ikke er en robot ? Er jeg tam nok til at komme derud hvor jeg plejer at blive til en robot, uden at blive det - og møde dig der, - på kanten ? Kan du følge mig forbi krybet, der skræmmer mig i ud

Jeg har mistet modet til at tage mig selv alvorligt i det rum, jeg har mistet mine rettigheder... Jeg har det ikke så godt mere... Efter sidst. Det var rigtig skidt for mig det der skete. Hoved arbejde. Ring til alle mulige hvis du drømmer og er bange. Fint, sådan fungerer det bare ikke. Da det blev nemmere at komme end at gå, skrev du at du kunne lære mig at gå ind og gå ud igen.. Hvornår gør du det ? Har du droppet det ? Nå ja, jeg kan godt. Men hvad kan jeg ikke ? Jeg kan

Jeg rejser mig og ser til ilden i brændekomfuret. Jeg er vred. Han sidder der og kloger i mig. Åbner til alt muligt. Måske åbner jeg selv til alt muligt, eller passer på ikke at åbne, - og han kan ikke følge med, gennemskue hvad der foregår. Måske forlader jeg mig på ham som ekspert i mig. Måske skal jeg være min egen ekspert i mig selv. Jeg tilpasser mig. Har jeg mistet mig selv og bliver afhængig af at han rummer det hele ? Hvis jeg siger det her, vil han så sige: “Det reag

Jeg kan arbejde som en hest ! Ikke flere overgreb, heller ikke mine egne på mig selv. "der er begået så mange overgreb på din krop, der skal ikke begåes flere, du skal være go ved den" - "der sidder meget angst i din krop, - at vise det, lærte du tidligt, var ikke en go ide." - "Du er her ikke for noget du kan eller skal. Du er her fordi du er Lena, og det er godt. Det er godt at du er Lena. Sig: "jeg er et værdifuldt menneske" - "jeg er et værdifuldt menneske" - græder....

Båden var sejlet i læ i en vig med turkisblåt vand, da jeg gik ud af døren, solen lunede min trætte krop, der var i en ukendt dyb ro. Der var forår i luften. Det var ok at det gamle landkort jeg plejede at navigere efter ikke kan bruges mere, at jeg ikke ved hvem jeg er, at jeg ikke kender retningen. "Hvis jeg kunne se min indre essens, ville jeg ikke være bange." Lyset der vil komme til at skinne igennem. "Du har meget lys", sagde du, ellers kunne du ikke ha … Jeg kan ikke