Når jeg kom ind mod den lille havn med Luca i kølvandet, fik jeg hende ofte til at svømme over til indersiden af kajakken, hvor folk på molen bedre ville kunne se hende. Jeg lagde fingerspidserne ned i vandet og snakkede til hende. Hun dykkede hurtigt under kajakken og dukkede op lige mellem kajakken og molen, hvor børnene ventede med brede smil og store øjne.