I midten af oktober, da der synes at være faldet ro på rygterne om delfinen der var kommet til Sundby Mors Havn d. 20/9 - , lagde jeg en dag min kajak i vandet på Thy-siden af Vildsund. Jeg tænkte, at man jo måtte nærme sig forsigtigt, hvis man ønskede at få et glimt af det vilde dyr uden at forstyrre det unødigt.

Inden jeg nåede over til havnen, var Luca pludselig ved min kajak. Jeg var overvældet.

Hun fulgte med lige ved siden af eller under kajakken. Jeg faldt i svime over det smukke dyr og holdt op med at ro. Hun kom hen til cockpittet, hvor jeg sad. Det var så smukt og dybt rørende. Oplevelsen gjorde mig ydmyg og åben. Når jeg forsigtigt lagde mine fingerspidser ned i vandoverfladen, kom hun hen, drejede sig og så op på mig.

Jeg kom hjem den dag med et pivåbent hjerte og havde svært ved at finde ord til at beskrive det, jeg havde oplevet.