Velkommen i kirkerummet

Man ville kunne høre en knappenål falde til jorden...

Forestil dig den stilhed.

En hel landsby, bjergene på begge sider. Floden som løber nedenfor. Ovenover det hele en kæmpehøj og kæmpeblå himmel - den røde glente cruiser synkront med fruen som en fluelort eller to på et stadion. Behøver jeg at sige at solen skinner selv om vejrudsigten lovede gråvejr?

Og stilheden. En helende stilhed.

Ved påsketid vil landsbyen myldre af liv - børnene vil spille bold på kirkepladsen og mændene vil besætte baren. Koner vil skure og skrubbe i husene og lave mad tidligt og sent.

Inde i Casa Luna kalker hun stuevægge, fra 6 meters højde og ned.

Om et par dage vil man kunne se det guddommelige ved huset. Og jeg byder velkommen i kirkerummet, hvis du kommer forbi.

Køkkenet er midlertidigt igen blevet til arbejdsrod. Jeg lå en nat i min seng og fik en ide til en hylde af ler… der ovenover det brænderum jeg lavede med en lille mur af de sidste adobesten.

Behøver jeg at tilføje at vi trives, rådyrene på bjerget, kalkkosten og jeg?