CasaLuna - de to kompagnoner


Jeg har to bedste venner. 2 udgaver af mig selv. Hende der bare vil arbejde, ordne, være nyttig, yde, "knokle" om nødvendigt... Hun har været der så længe jeg kan huske.

Den anden er mere tålmodig, hviler i sig selv... Hun behøver ikke hele tiden gøre noget som hun selv eller andre kan anerkende hende for. Hendes fornemste opgave synes at være at sørge for at jeg (den anden, eller dem begge) har det godt.

Hun har insisteret på at bruge et par dage på at indrette os i CasaLuna, ordne patioen, så græs, rydde op og feje i huset, bygge køkken, indrette soveplads, ligge i solen og akklimatisere... Den anden dirrede lidt imens for at komme igang med arbejdet..

Idag har den ene givet den anden lov til at påbegynde arbejdet og den anden sir’ til den ene at det virkelig er skønt at gå igang når man er udhvilet, akklimatiseret, er flyttet ind og kommet på plads, ved hvor alting er. De er kompagnoner de to.

Arbejdet skrider så fint når der er skabt et godt stabilt grundlag...