Svalerne sidder på spring

De snakker i et væk. Hvis gardinet blæser fra døren, eller jeg glemmer at skubbe et vindue i… er de inde i samme sekund de får øje på en åbning. Den anden dag var de straks i gang omkring det gamle søm i bjælken i gangen. De bygger med cob… ligesom visse andre. De råber op, når jeg påstår at huset er mit og prøver at jage dem ud. CasaLuna er ved at blive for civiliseret til svaleklatter ned ad vægge og stolper… Men jeg forstår dem så inderlig godt. Deres slægt har vundet hævd på huset de sidste mange - jeg ved ikke hvor mange svalegenerationer der går på - 60 år? Se bare foto fra 2006 hvor tip tip tip tip og mange flere gange tip oldeforældrene lå i reden på det selvsamme søm.

Stakkels svaler. Når jeg pudser gavlen vil jeg sætte nogen brædder op, så de kan bygge reder under dem og skide ned af min mur. Retfærdighed må der være.