top of page

CasaLuna - Roen og lykken


Jeg sidder i patioen, solen er lige på vej ned bag bjergene.

Farverne blir’ så ærlige i det bløde grå lys.

Her dufter af korn.

Jeg er flyttet ind i CasaLuna. Jeg har redt min seng på loftet.

Roen og Lykken kom på besøg. Måske er de flyttet ind?

Den første nat lå jeg og så på lyn igennem mit tagvindues-tv.

Pludselig igår kom tømreren fra Sacramenia med to nye vinduer... rygterne havde sagt de ikke var færdige. Nu står de her og dufter af nyforarbejdet træ.

Jeg har bygget et køkken af brædder og gamle klinker. Det er så smukt.

Stubben er mit spisebord. Roen og lykken sidder med...

Nu tar' jeg et tiltrængt fodbad, smører mine støvler med tiltrængt læderfedt og går en tur ned til floden eller i seng og ser tv. Der kommer “solnedgang” kl 21 - og bagefter det sene program “nattehimmel”...

Sov skønt ❣️

Comments


Få besked på mail om nye indlæg

Tak for din indsendelse!

bottom of page