Havkajak - Ro på Fjorden

Sundby Havn vil gerne med projekt "Ro på Fjorden" tilbyde aktivitet og friluftsliv i alt det blå og grønne - for alle.

I sommeren 2021 bevilligede Velux Fonden midler, så vi kunne etablere vores lille kajakflåde.

Vi har nu seks voksen kajakker i fire forskellige modeller. To toer kajakker med ror, hvor man kan sidde to voksne eller en voksen og et barn og 6 børnekajakker i 2 forskellige størrelser. Ialt 13 kajakker med tilbehør, som letter de udfordringer der kan være for børn og for ældre (ofte med slid i kroppen) i forbindelse med at komme i gang med en ny aktivitet. Rummelige og stabile kajakker med mulighed for at justere fodstøtter, behagelige sæder med en ekstra siddepude, lænsepumper og pagajflydere og mulighed for at benytte særlige ultralette grønlænderpagajer som skåner hænder, håndled, albuer og skuldre ved roning. , .

Vi vil skabe mulighed for kvalitetstid i naturen, også for ældre og børn. Evt bedsteforældre sammen med deres børnebørn. Bevægelse og aktivitet, kombineret med ophold i det fri, og en unik oplevelse af naturen. Aktiviteten passer perfekt til vores lille hyggelige Sundby Havn. Kysterne af limfjordsøen Mors er et sandt paradis af varierede og unikke naturformer som kan betragtes fra kajakken og skønne steder hvor man kan gå i land og slå sig ned og nyde en pause.

.