Nu er den der igen…

Den der boblende følelse af alt det jeg har lyst til at gå i gang med at lave.

Nu prøver jeg lige at få sat hende ned, så hun kan få morgenmad.

Velduftende te, et nybagt rugbrød som en kær ven sørgede for til min håndtaske.

Og så selvfølgelig osten fra i aftes og de små mørkelilla vindruer.

Jeg føler mig rig ❣️

Jeg ryddet den ene ende af køkkenet, så jeg kan komme igang med at pudse loftet.

Jeg sliber de to sider af den gamle bordplade, som jeg fik i foråret - med vinkelsliberen. Det smukkeste egetræ med afrundede hjørner, kommer tilsyne.

Jeg laver hylder til mit tøj af det.

Jeg har ikke lyst til at bruge tid på at tage til byen.

Godt jeg havde fyldt spisekammeret inden jeg tog hjem i foråret. 5 liters vanddunke på stribe. Ris, mel, havregryn mm i de store olivenglas.

Ost i tern, tørret og lagt i olivenolie, og så kartofler, løg, hvidløg, figen- og kvædemarmelader og syltede brombær fra Ludi. Og druerne lige fra vinstokkene.

De varme retter blir kartofler og løg på 100 måder 💃🏿🙂

Når min sjælebror, katalaneren kommer om et par dage, og hjælper med at få den nye dør op på 1. sal og sat i… skal vi nok alligevel til byen efter en skrue eller to eller noget.