Milde Moses
Milde Moses altså… Jeg havde helt glemt hvor fint der er i mit spanske Casa Vidunderlig… det overrasker mig hver gang at jeg bare kan “være”, nyde og ikke behøver at arbejde.
En palle med en Christansfelderovn og et brændekomfur er ankommet og stod lige udenfor min dør. Denne uge har jeg renset 3-400 kg nummererede dele til den gamle ovn, og båret det hele ind - nu linet op på tæpper på gulvet i stuen. Det samme gælder alle dele til det nyrenoverede brændekomfur som skal være hjerte i køkkenet der hvor ildstedet var da Casa de la Luna blev født for et par hundrede år siden.
De gamle knæ stortrives i det spanske klima. Jeg har gået små ture og lidt længere og lidt længere… i dag til “El Monte” - et virkelig vidunderligt sted. Da jeg kom hjem havde jeg gået mere end 9000 skridt og det er længe længe siden det har kunnet lade sig gøre, uden at handicappe mig selv. Vinterens selvkærlighed, styrkeøvelser, bod og bønner har båret frugt og jeg er så glad så glad for at være tilbage på de smukke stier i bjergene, travende under solen og den blå blå himmel… Kom, min ven og du skal få det hele at se ❣️
Kommentarer