En delfin i Limfjorden 5

FLØJT OG KLIK

Delfiner kan lave fløjtelyde ved at sende luft ud igennem de bindevævslæber, som de har i “næsen”. Blåsthullet ovenpå hovedet er det, der fungerer som delfinens næse. Herigennem trækker den vejret, kommunikerer og sender kliklyde ud, som den bruger til kommunikation og til ekkolokalisering.

DYK OG EKKOLOKALISERING

De voksne delfiner kan dykke flere hunderede meter ned og holde vejret i adskillige minutter. Et stykke nede under vandoverfladen er der mørkt. Delfiner benytter sig af ekkolokalisering for at navigere og finde føde. Delfinen har to sæt bindevævslæber i næsen, deres åndehul ovenpå hovedet, som kaldes blåsthullet. Med det venstre sæt bindevævlæber laver de fløjtelyde. Med det højre kan de lave højfrekvente mikrokorte klik. De kan lave over tusind klik i sekundet. Lyden forstærkes ved hjælp af et oliefyldt hulrum i dens pande, og de kan styre lydstrålen i præcis den retning, hvor de ønsker at undersøge noget. Når lyden kastes tilbage fra objektet, opfanges den af delfinens underkæbe og ledes til det indre øre. Alt dette betyder, at delfinen ved hjælp af lyd kan danne sig et billede af objekterne i vandet og bedømme afstanden til dem samt deres hastighed og retning. Med de to sæt bindevævvslæber kan de ekkolokalisere og kommunikere samtidig.

FLOKKEN

Unger kan sagtens følge deres mor og familier 5-6 år eller mere, også selv om deres mor ofte får en ny kalv, når de er et par år gamle. Hos nogle deflinarter består flokken ofte af hunner og deres unger, mens de voksne hanner vandrer mellem flokkene. I en flok hjælper delfinerne hinanden. De samarbejder om at jage og beskytte.

NATURLIGE FARER

De naturlige farer, der lurer i havet for mange af de mindre og mellemstore delfinerarter, er de store hajer og spækhuggere af de populationer, som æder delfiner og sæler.

Fortsættes...

Foto: Morten Aagaard - Øresvin, Thyborøn Kanal 2021