En delfin i Limfjorden 4

EN DELFINKALV KOMMER TIL VERDEN


Den blev født med halen først. Den var ca. 80 cm lang og vejede omkring ti kg.

Det var en lille hun af arten almindelig delfin.

Efter at have ligget lunt og godt i sin mors mave i elleve måneder, var det både koldt og overvældende at havne i et af de syv verdenshave.

Lige efter fødslen puffede dens mor den op til overfladen med sit hoved og sine luffer, så den kunne trække vejret for første gang. Når moren svømmede afsted, lå ungen trygt og godt lige under hende og blev trukket med i hendes slipstrøm. Den havde brug for rigelige mængder af sin mors fede mælk, så den kunne opbygge et godt spæklag og holde sig varm. Nogle gange rullede dens mor om på siden for at gøre det nemmere for den at die.

Efter fødslen fløjtede moren en bestemt lyd. En lyd som hun allerede var begyndt at fløjte, mens kalven endnu var ufødt. Den lille begyndte snart at øve sig i at svømme selv, og fløjtet udviklede sig til en mere sammensat lyd. En lyd som var helt specifik, så kalven kunne skelne sin mors kalden fra de andre delfiners, efterhånden som den blev stor nok til at begynde at bevæge sig længere og længere væk.

De to hørte hjemme i en flok. Måske i en lille flok på nogle få eller ti til tyve individer eller måske i en stor flok på flere hundrede eller tusinde individer.

Når der skulle jages, foregik det ofte i et samarbejde mellem flere af de voksne delfiner. Når kalvens mor skulle på jagt, var der andre delfinhunner fra dens flok eller familie, som passede på den.

Moren og de andre hundelfiner lærte den at gebærde sig i flokken og at være årvågen.

Når der var fare på færde, søgte delfinflokken tæt sammen.

For det meste fulgte kalven sin mor. Den lærte at springe op af vandet sammen med hende og begyndte også selv at fange fisk og blæksprutter. Den øvede sig i at dykke længere og længere ned og at holde vejret i længere tid ad gangen.

Alt imens den lærte, hvad en delfin skal kunne, voksede den sig stor og stærk. Efter et og et halvt år vejede den tre gange så meget og var blevet dobbelt så lang. Nu var den i stand til at klare sig selv.


Og det fik den brug for.


Fortsættes...

Tegning: Lena Storm