En delfin i Limfjorden 17

Når Luca ikke ønskede at interagere, trak hun sig tilbage ind i den lille havn, hvor et af hendes foretrukne opholdssteder var ved en gammel båd, som lå stille. Under den var et langt tov, som hun ofte legede med.

Jeg lagde min kajak i fra stranden syd for havnen for at undgå at forstyrre hende.

Nogle gange råbte folk til mig: “Den er her!” - og pegede ned i havnebassinet. Jeg roede over til dem og forklarede, at det netop var, fordi delfinen var der, at jeg ikke var der - inde i havnebassinet. Når hun ønskede kontakt, kom hun ud på fjorden. Når hun ikke gjorde, var det uden tvivl, fordi hun havde andet og vigtigere at tage sig til som fx at hvile eller jage.

Når jeg talte med de besøgende, viste det sig for det meste, at de gerne ville være med til at vise Luca hensyn. Når de blev klar over, at hun havde udvalgt to steder i havnen som sine tilholdsteder, ville de hellere end gerne være med til at respektere det og lade hende være i fred.

Jeg begyndte at søge og dele viden om, hvad der kunne være en hensigtsmæssig adfærd. Der opstod en lille kreds af ambassadører omkring Luca.

Når hun ikke var inde i havnen, var hun ofte at se ude ved bropillerne i færd med at fiske. En fritidsfisker på havnen fortalte, at der var rigtig mange efterårs-sild ude under Vildsundbroen. Formanden for havnens bestyrelse fik ikke sat sine sædvanlige garn det efterår, af frygt for at Luca kunne blive fanget i dem.


Fortsættes...