En delfin i Limfjorden 16
Om eftermiddagen var der ofte folk i havnebassinet i våddragter. Luca cirklede rundt om dem. Folk råbte til hinanden: “Ka’ du røre den?” - og rakte ud, når hun nærmede sig.
Der var noget ved scenariet, som ikke føltes rigtigt.
Delfinen blev kaldt mange navne: Finn, Corona-Delle, Delfi, Morthy, Limbo, Flipper og sikkert meget andet. En af de første gange hun holdt sig tæt rundt om min kajak, som bærer mærket Nuka, stod der en på molen og foreslog at hun skulle hedde Luca.
Ingen vidste med sikkerhed hvad køn delfinen var, og Luca var i min optik et pigenavn. Hvalekspert Carl Kinze skrev til mig, at Luca var et almindelig brugt italiensk drengenavn, så det ville holde, uanset hvad køn delfinen viste sig at være. Så Luca blev det.
Commenti