"Lie down"

Nu blev jeg syg igen.

Jeg er ikke vant til ikke at kunne alt muligt…

Sidst havde jeg godt nok også haft meget om ørerne, da jeg blev lagt ned med feber og en ubestemmelig ondt i maven… fuldstændig energiløs.

Det varede hele 2 dage, men så tænkte jeg også jeg skulle nå alt det forsømte den tredie dag - og pakke til en tur i vildmarken i Thy med mine friluftsvejleder-kammerater…

Den dag endte med at jeg blev lagt ned igen, og måtte blive liggende mens de kære venner gik rundt i på de smukke stier ved Lodbjerg Fyr, spiste frokost ved Stenbjerg Landingsplads, åd den missede julefrokost i form af Stjerneskud fra Det gamle Røgeri i Hanstholm, på shelterpladsen i Tved Klitplantage og indkvarterede sig samme sted… Vågnede op til bålkaffe, krondyr, hugorm, traner og selve ulven….

Nu blev jeg så syg igen… Bum. Så ligger jeg der - uden en eneste kraft til at gøre noget som helst.

Ukrudtet gror i haven… Græsset klippede min flinke nabo.

Først bagefter tænker jeg på alt det jeg nåede lige inden, som måske tilsammen gennem længere tid, blev til lige rigeligt…

Jeg må lære det !

Mærk efter.

Hvad har du brug for?

Jeg ved det jo godt.

Er det ikke forunderligt? Universet har sin egen måde at regulere min adfærd på.

I dag - hvor mormoren, brødebetynget og med sorg, måtte melde afbud til søde, smukke, dejlige Tristans otte års fødselsdag… Kom jeg til at tænke på hvor sindrigt det er - universet.

“Lie Down”

Som jeg råbte til min vidunderlige hyrdehund, Charlie, når han styrtede efter fårene og jeg ville stoppe ham prompte.

“Lie Down” - og han smækkede kroppen i jorden og lod får være får.

Når jeg ikke selv kan mærke hvad grænsen er for min formåen…. Må jeg lære at nå at stoppe inden universet ser sig nødsaget til at råbe “Lie Down”…

Husk dig selv. Mærk efter.

I virkeligheden er du til den største hjælp for andre når du er intakt, og har taget den tid til dig selv du behøver ❤️


Billedet er nogen af mine aller bedste venner på tur i Thy