Gå frygtløs…

Nu sætter jeg mit hus (i Danmark) til salg igen og får det solgt. Jeg har længe passet på børnebørnenes paradis hos mormor, men de er ikke så små længere og kommer ikke så ofte som tidlige. Livet går og jeg skal videre… hvorhen ved jeg ikke helt, men man må jo lukke en dør før nye åbner sig.

Her i Casa Luna er døren pivåben. Nu er to ovne etableret og de sidste to dage også røgrør og skorsten. Så nu er Casa Luna også et vinterhus.

Her er magisk for mig at være, måske fordi stort set alle de mange tons vægge og gulve er blandet og båret og formet af mig og mine bare næver og skabt udaf det jeg havde.

Jeg tror bare jeg vil sige at den du sidst må svigte i denne verden er dig selv. Og at jeg selv oplever at tiden byder mig at handle på min sjæls længsler, uanset hvad hovedet prøver at regne på og sikre sig med.

Vil jeg betale prisen, for at handle uden at bruge hovedet? - Vil du betale prisen IKKE at give dig selv de muligheder som dit inderste længes efter, fordi hovedet bekymrer sig om “hva-nu-hvis” ?

For mig har det været: Jamen jeg bor jo så dejligt her (i Blåbærhuset) og jeg kan ikke bo billigere andre steder. - Hvad kan jeg vide om hvilke muligheder, som jeg aldrig har tænkt på, der dukker op når jeg har solgt??

Og iøvrigt har jeg et hus i Spanien hvor jeg bor gratis fordi alt er betalt!!

Afsted gamle, vi har ingen, absolut ingen tid at spilde !

Om det er alderen, tiden eller planeternes indbyrdes konstellationer eller noget helt syvende, det ved jeg ikke.

Men jeg er indenfor den sidste uge blevet ramt af en ufravigelig stærk følelse af at jeg skal gå frygtløst efter det jeg inderst inde mærker - også selv om jeg ikke ved hvad der ligger forude…