Fra ruin til hus i frihed
CASALUNA
I 2003 arbejdede jeg i en landsby i Castilla y Leòn, som cob-byggearbejder for Mateu Ortoneda.
Her købte jeg en ruin for 3000 €. Jeg er fra Danmark. De følgende år rejste jeg til Spanien når det var muligt og jeg arbejdede sporadisk på at rydde op og reparere på huset.
Huset var i flere etager. Taget og hele den ene ydermur var ved at falde ned. Jeg tænkte ofte at det aldrig ville lykkes mig at få gjort huset beboeligt… alligevel fortsatte jeg arbejdet.
Jeg samlede det ler op som var faldet ned og genbrugte det til at pudse vægge med og reparere huller og revner.
Det regnede ned gennem taget og ind gennem hele den ene side af huset. Ruinen faldt mere og mere sammen.
FRA RUIN TIL HUS
I 2009 fik jeg en murer til at rejse hele den ene side af huset med en ny mur af termosillas, og lægge nyt tag på, med genanvendelse af de gamle tagsten. Det betød at huset var sikret mod yderligere nedbrud.
Fra 2017, fik jeg tid til at opholde mig i landsbyen i længere perioder af gangen. Jeg tog til Spanien hvert forår og hvert efterår. Nu skiftede mit fokus fra at se alt det uoverkommelige arbejde der ventede, til at se alt det der trods alt var blevet lavet gennem årene.
BYGGEMATERIALER
Jeg bruger mine hænder, leret og stenene som huset er bygget af for et par hundrede år siden - sammen med kalk, sand, vand, luft, sol og masser af kærlighed. Arbejdet skrider frem, langsomt men sikkert. Skovlfuld på skovlfuld, spand for spand, håndfuld efter håndfuld. Jeg er langtfra færdig, men ud af ruinen vokser et lille smukt hus fuld af ro og sjæl.
De store opgaver som kan være svære at gennemskue når man ikke er erfaren, får jeg hjælp til af Mateu. Byggematerialer er blevet kostbare og vores ideer og inspiration har mere og mere bevæget sig i retning af at genanvende de materialer der allerede er i huset.
Med en stor øget glæde til følge.
AT TURDE KAOS
Det er sværere at få øje på dit nye gulv når du står midt i en bunke støvede, beskidte brædder - nogen knækkede og flækkede, alle fulde af gamle søm - end når du ser på et plastik-indpakket klikgulv i byggemarkedet, påsat et billede af det færdige gulv hvorpå man har placeret den perfekte sofa.
Hvis du magter at bevæge dig i kaos, er det utroligt hvad der kan laves af nedbrudt byggemateriale. Slip dine gamle forestillinger om hvordan ting skal være. Tænk kreativt. Ting skal først og fremmest virke.
Ægte skønheden kommer ikke fra maskin-polerede overflader, rette vinkler, lige linjer, ensartethed i materialer…
Da jeg ved en fejl havde ladet de gamle tykke brædder (der havde ligget under klinker lagt ned i ler) stå ude igennem flere år, havde de pludselig fået farve som strandtømmer der er gennemvasket af havet.
De var også blevet skæve, men netop her fik jeg øje på skønheden… det falmede grå træ. Brædderne kunne høvles og slibes. Men nej. Nu ønskede jeg at bruge dem rå. Fuldstændig rå og præcis som de var.
Det blev til et virkelig smukt og rustikt gulv / udgang til min patio. Og iøvrigt sparede det os for masser af tid og penge. Først havde vi forestillet os at sømme riste på bjælkerne, sy dem sammen med ståltråd, lægge et lag leca, derefter et lag gips som så skulle behandles med voks. Ristene skulle så på undersiden af gulvet, pudses med cob. En lang og tidskrævende proces i mange omgange. I stedet for købte vi 50 skruer og lavede gulvet færdigt på en dag.
TRO PÅ DET
Gamle huse kan skilles ad som puslespil og samles på en ny måde. Nogengange må du bytte rundt, prøve nyt, vende og dreje tingene for at få det hele til at passe.
Da vi skulle lægge gulvet af de gamle brædder troede vi ikke der var nok. Jeg satte et bræt v baren i landsbyen, og skrev på et skilt om nogen havde gamle brædder mage til.
Vi fik brædder - alle mulige. Kun en enkelt stump af netop de brædder der skulle bruges til gulvet.
Det endte med at vi ikke fik brug for den. Brædderne der var i mit eget hus rakte til det nye gulv. Den sidste stump vi havde, passede hvor det sidste stykke på gulvet manglede uden at vi skulle bruge en sav. Det virkede næsten magisk.
De øvrige brædder som hjælpsomme naboer havde fundet frem, blev til hylder, en sengebund, kant på svalegangen til patioen, afslutning på gulvet på loftet osv.
SPILD TIDEN
På dansk findes et udtryk: “Det vil jeg ikke spilde min tid på” - vi bruger det hvis noget ikke er super effektivt… så er det ikke værd at “spilde tid” på.
Når man bygger sit hus, er det værd at spilde tid.
Tid til at lave ændringer og få nye ideer i processen, tid til at børnene kan være med hvor det er muligt, og lære at man kan bygge sit eget hus med sine hænder, tid til at leve mens man bygger så roen og oplevelserne undervejs flettes ind i vægge, gulve og lofter.
LAD KAOS PASSE SIG SELV
Opgaven at istandsætte en ruin, alene og uden store midler - var en uoverkommelig og tilsyneladende umulig opgave for mig. Jeg gik alligevel i gang og fortsatte, selv om det syntes vanvittigt. At være i netop den proces, har tvunget mig til udelukkende at have mit fokus på den lille del jeg arbejdede på - adskilt fra det store kaos.
Det har lært mig at turde være i kaos og finde ro med det, ligesom mine fysiske begrænsninger har lært mig at “spilde tiden” ved at bære 1/2 spand cob af gangen og ikke en top-fuld.
Man behøver ikke at have en færdig plan for hele istandsættelsesprocessen, men kan begynde et sted, tænke fornuftigt og få tingene til at passe efterhånden som arbejdet skrider frem. Det færdige resultat vil ikke være strømlinet, men originalt og spændende.
VI BRUGER DET VI HAR
At genanvende alle de gamle materialer - henter alle processer indenfor rækkevidde. Du skal for det første ikke tage stilling til alle de muligheder der er for måder at konstruere et gulv, et loft, en væg, en hylde osv. Du skal ikke “ud i verden” og tage stilling til et hav af byggematerialer, deres forskellige egenskaber, priser, farver, og udseende - og sammenligne den ene med den anden.
Der skal måske købes søm, beslag, skruer, kalk, sand og andre enkle dele.
I forhold til materialer, ser man på hvad der er, rækker ud, og får tingene til at passe.
Jeg skulle bruge ny dør og nyt vindue til patioen.
Jeg undersøgte pris på termoglas med skrå kant for oven som kunne passe til hullet i muren. Jeg bestilte vinduet ved en tømrer. Han fik det ikke lavet… (heldigvis).
Jeg fik forærende en stærk ramme som tilfældigvis passede i bredden. Købte et meget billigere stykke firkantet termoglas til rammen. Vi satte vinduet i.
Nu stod jeg med et trekantet hul over vinduet. Her skabte jeg skønhed…
SKØNHED
Du skal bruge et hul i en mur. Drikke dig fuld i lidt af hvert og gemme flaskerne. Blande en baljefuld cob. Fylde flaskerne med billigt vodka og tape siderne og bunden med hvid tape…. Og så går man i gang. I begyndelsen er det ret kaotisk. Faktisk ser det rodet og kaotiske ud helt til man er færdig…. Men så viser resultatet sig pludselig.
TRO PÅ DIG SELV
Når du bygger, husk det er dit byggeri, dit hus… slip alle dine gamle forestillinger om hvordan MAN plejer at gøre og skab på din egen måde.
Ofte kommer folk og kigger på mit arbejde med huset. Ofte er det dem der selv bor i huse som er helt traditionelle og uden en plet eller revne og som lever helt strømlinede liv, hvor intet falder udenfor normerne - som udtrykker den aller største undren og begejstring for de allermest rustikke, simple og anderledes løsninger som jeg arbejder med.
Det er en stor glæde. Også at skabe noget som kan inspirere andre til at blive mere frie.
