Før og Efter...
Desværre har jeg ikke noget foto af før - før… for da var det her et rum i væggen i den tidligere stald, som var ved at falde sammen. Så brød vi loftstrappen ned, min sjælebror, katalaneren og jeg. Så murede han et af de - gennem årene blød-slidte trin ind i bunden af hullet for at kunne lave støtte til de nye / ny-flyttede loftsbjælker… Maria Louisa, min nabo, kom og forærede mig sin mands, Joachins bræt, som han havde bag på sin cykel, når han cyklede ned og hentede grønt fra sin have ved floden. Når jeg var her om efteråret, satte han grønne reine claude blommer udenfor min dør. Joachin blev 93. Han døde dette år i maj. Dagen før jeg kom herned. Hylden nederst er Joachins bræt fra cyklen, som har båret så mange grøntsagen og saftige blommer op til landsbyen fra hans have på den anden side af floden.
Ringen i væggen til kvæg eller får, kunne jeg ikke nænne at mure til, og grenen var en jeg havde lagt tilside, fra brændebunken når jeg fyrede i gloriaen i det store hus hvor jeg gennem alle årene har kunnet og stadig kan bo når jeg har behov, fordi CasaLuna står på den anden ende, eller fordi der var for koldt om vinteren. Sluttelig har jeg sat endnu et af de rund-blød-slidte trappetrin i øverst som afslutning på hylden som skal bære nogen tallerkner, nogen flasker af den gode vin, Brødrene Løvehjerte, et spil matador, nogen Fanta Lemón og alt mulig andet som man har brug for til et godt liv, og når du eller børnebørnene kommer på besøg i CasaLuna… Og hører flere af alle de gamle og nye historier der er flettet og cob-muret ind i huset
Antes y después Lamentablemente no tengo foto del antes - antes... porque entonces esto era un hueco en la pared del antiguo estable, que estaba a punto de derrumbarse. Luego derribamos las escaleras del desván, y mihermano del alma, el catalán colocó uno de los escalones desgastados a lo largo de los años en el fondo del agujero para poder servir de soporte para las vigas del techo nuevas/recién movidas... Maria Louisa, mi vecina, vino y me entregó la tabla de su esposo, Joachin, que él tenía en la parte trasera de su bicicleta cuando bajó y recogió verduras de su jardín junto al río. Cuando estuve aquí en los otoños, puso ciruelas dulces y verdes fuera de mi puerta. Joachin cumplió 93 años. Murió este año en mayo. El día antes de vine aquí. El estante de abajo es la tabla de la bici de Joachin, que ha subido tantas verduras y ciruelas jugosas al pueblo desde su huerta al otro lado del río.
El anillo en la pared para el ganado o las ovejas, no quoero quitar, y la rama era una que había dejado a un lado, de la leña para la gloria, cuando estuve en la casa grande donde a lo largo de todos los años he podido y todavía puedo vivir cuando tengo necesidades porque CasaLuna está del otro lado o porque hacía demasiado frío en el invierno. Por último, he puesto otro de los escalones suavemente desgastados en la parte superior como remate de la estantería. Las estabterias deberían llevar unos vasos y platos, unas botellas del buen vino, el libro "los Hermanos Corazón de León" - una partida de matador, unas Fantas Limónes y todo otra cosa que uno tiene necesidad para una buena vida, y cuando tu o los nietos vienen a visitar a CasaLuna… - y escuche más de todas las historias viejas y nuevas que están trenzadas y tapiadas dentro los paredes de adobe en la casa


Comments