Der er musestille…

i landsbyen når jeg vågner. Når jeg går i seng er der liv, nogen dage er baren åben og snakken går, inden folk skal hjem og spise aftensmad kl 22.

Her er morgenstilhed med fuglekvidder, formiddags puslen, stegende middagshede, rolig og bomstille siesta med eftermiddagssol og liv og aftenstemmer indtil den mørke nat sænker sig.

Alt er gennemstrømmet af en ubeskrivelig fred og ro.

Hvis jeg kunne ville jeg fylde den fred og ro, som gennemstrømmer det hele, på konvolutter og pakke den i pakker og sende dem afsted til alle de mennesker i verden der er i mangel på indre fred og ro i sjælen.

For ved du hvad? - og ja, det tror jeg du ved…

Fred og ro gør noget ved os mennesker, ligesom stress og jag gør det modsatte.

Hvis vi bare kunne skippe vores forestillinger om ydre krav og forventninger - ting vi skal være, gøre, ordne, sørge for, finde ud af - og det hele helst på én gang og så hurtigt som muligt - (tænk hvis den klode-dræbende vækst holdt op med at vokse 👻)

Hvis bare vi allesammen kunne finde indre fred og sjælero… så ville verden vende på en tallerken.

Jeg mærker det i mig selv.

Når roen sænker sig, sådan virkelig, helt ind til benet… så er der noget som uundgåeligt bobler op i et menneske…  og det er ønsket og evnen til at gøre det gode, gøre det rigtige, gøre det godt for os selv og for naturen omkring os og for alle de andre… fordi det er menneskeligt!

Fordi der er tid og ro til at handle med omhu.

En omhu som omfatter det hele.

En omhu, gennemstrømmet af en etik og moral (der er en mangelvare i verden i store træk) -  som den største selvfølge.

Tid og ro til at være den kærlighed mennesker er.

Tid og ro til at leve den kærlighed som bor i os alle, men som ofte lider under ydre krav, forventninger, stress og jag - der lægger sig som fedtemøg ovenpå det vi inderst inde er og dybest set gerne vil…

Være ordentlige mennesker og leve i kærlighed!

Og se lige den hylde jeg er ved at lave i gangen, af træet fra den gamle trappe til loftet.

Byggefruen nyder at knæene igen, (med forsigtighed) kan være med til at trave op på lageret øverst i landsbyen og hitte de gamle brædder frem til bæredygtig fornyelse… og smukkere kan det ikke købes for penge, hvis du spørger fruen i huset. 🙂🏼