De duggede september morgener

Jeg elsker de kølige danske duggede september-morgener, ikke mindst når de udvikler sig til solrige sensommer eftermiddage med hjemmeskolebørn der spiller fodbold med udkik over fjorden, laver regnestykker med æblerne til æblekagen, saver brænde, laver 10 tabeller med klodserne på gulvet, hjælper med at lue mellem stenene i frikvarteret, skriver opskrifter på alt det de fremstiller i køkkenet og bager pandekager på brændekomfuret flere gange i døgnet.

Det er magisk. De lærer en hel masse uden at sidde og terpe.

Inden hjemmeskole-ugen  havde jeg glæden at vise David og Susana (fra min spanske familie) en lille nordlig flig af det danske land.

Vejret var lidt for typisk dansk med blæst og regn mellem solstrejf og vindstille. De nød det alligevel. Nu er de tilbage i landsbyen og mit spanske liv uden mig.

Det er en gave når mine to verdener mødes med folk fra den ene i den anden og fra den anden i den ene.

Blåbærhusets have er næsten groet til i mit sommer-fravær, men byder alligevel på et væld af  magiske september skønheder.

Sneglen drejede hovedet og kiggede ind i kameraet da den blev foreviget lige der på Sct Hansurten.

Du får fignerne med, som begyndte at modne lige før jeg tog fra landsbyen. Den grønne farve skal du ikke gå glip af. Først modner få på træet oppe ved bodegaen.

Det er den vildeste luksus.

Nu er der sikkert i hundredevis.

Vidunderlig oktober til alle! ❣️