top of page

CasaLuna - Et nyt kapitel

Min spanske drøm venter på at slå døren op til et nyt kapitel.

Det tålmodige lille hus venter ikke. Det står bare og står - i den bagende sol og når vinterblæsten fyger iskold oppe fra bjergene og ned gennem landsbyen... i to hundrede år har det stået der og set på solsikkerne der drejede hovederne i takt og efter solen, dagen igennem, Den røde glente der kredsede på den blå himmel og generationerne før den...

Og månen der hver aften står op over bjergene, den helt samme måne... i 200 år.


Den gamle bedstemor, som er død nu, kunne fortælle om da de høstede markerne med håndsegl - og der var kortspil, bar og dans i huset ved siden af mit.

Nu står det tomt.


En stor revne på hushjørnet, som knejser højt over min patio, giver mig bekymringer.

Falder hjørnet ned en dag? Oveni mit lille hus?

Mureren i landsbyen lovede at lave det forrige gang jeg var der...

Han havde travlt, som altid, og nåede det ikke.

Mon det er lavet nu - efter mine 2,5 års fravær? Jeg tvivler...

Når "la. danesa" er rejst hjem til sit lille nordlige land, er der ingen pres, og andet og vigtigere at tage sig til end et tons-tngt hjørne som måske / måske ikke falder ned. . . . . en dag.


Jeg glæder mig til at gense CasaLuna.

Til at gå gennem landsbyen og hilse på.

Til at gå morgentur til kilden oppe på bjerget og hente drikkevand.


Victoria har skrevet: "Foråret er kommet, men Lena er her ikke?"

Ludi har skrevet: "Hvornår kommer du?"...


Nu kommer jeg snart...


Jeg skulle lige udgive en bog om delfiner...

Vente på at mit lille får fik lam - og det fik hun for en time siden...

Have konfirmeret mit ældste barnebarn, og det blir hun på næste lørdag... og sået urtehaven til...,

Og såå, når jeg har holdt "havkajak for alle", sammen med min makker, på den lille havn, hvor delfinen Luca gjorde mig selskab....

Så kommer jeg !


Til den lille landsby i Castilla y Leòn, som ligger der mellem. bjergene og glor ned på floden Duratòn, som løber og løber forbi vinmarkerne ind til floden Duero, som strømmer forbi bare 8 km fra mit lille hus og fortsætter helt til Portugal... - hvor min sjælebror Katalaneren vil købe sig et stykke jord og bygge et cobhus...


Foråret er fantastisk og livet er givende !




bottom of page