Casa Vidunderlig

Åhh at vågne i Casa Luna.

Mit lille hus som er lige på nippet til at være færdigt….

Rådyrene råber deres hæse råb på bjergsiden.. "embras" og "machos" leder efter hinanden…

Fuglene er i fuld sving og i dag flytter jeg ind på mit køkkenbord med vask og afløb.

Det er vildt med de moderne bekvemmeligheder.

Når jeg skal børste tænder, hælder jeg stadig vand fra en dunk i mit krus og belaver mig på at gå udenfor så jeg kan spytte ud i græsset, skylle tandbørsten i kruset og hælde resten ud… men ak, på min vej ud møder jeg et lille badeværelse med toilet, brus, håndvask og vandhane… aaahhmen, hvad mener du? Er det ikke vanvittigt? 

I går da mureren og jeg var ved at rydde op på gaden, skovle sand væk og feje… kom borgmesteren med en knap fuld vinflaske under armen… hjemmebryg. Pablo, mureren skulle smage… flasken gik videre til mig, jeg er ikke den store vindrikker, men det var blødt og mildt og smagte fantastisk - noter af bjergsider med råbende rådyr i morgendis. 

Pablo viste borgmesteren indenfor i Casa Luna, så han kunne bese både hans og mit arbejde - begejstringen havde ingen ende… “Nu kan du flytte herned og bo med hele din familie” - sagde han. Pablo kom med en bemærkning om at nu kunne de måske forstå hvorfor den skøre dansker havde rodet med jord og sten og ler i en uendelighed de sidste mange år… 

En kær ven omdøbte Casa Luna til Casa Vidunderlig - og det er virkelig vidunderligt. 

Det er som om alle de tusindvis af spande med ler jeg har slæbt rundt er faldet fra mine skuldre..

Nu sidder jeg i solen i patioen og strikker, til duften af blå iris, mens min ynglingsmurer sætter gelænder op på første sal så adgangen til patioen bliver risikofri, også for de 7-9 børnebørn der dukker op til sommer. 

Lige om straks, mangler kun trappen til. 1. Sal og at reparere de sidste par meter af havemuren.

På lørdag tar jeg nordpå til en dejlig maj i Danmark. 

Kærlige hilsner fra Casa Vidunderlig 

foto: Blå Iris

--