CasaLuna - Sol-skum


Solen skinner og varmen er kommet tilbage.

Jeg kikker vantro på mit uldtøj, mine tykke sokker og strikketrøjen...

Jeg glemmer som et lyn fra en klar himmel hvordan det var da der var gråt og koldt - når solen vender tilbage med et brag.

Mit lille bitte pudsebræt er blevet væk.

Efter 40 dages samarbejde føler jeg næsten der er forsvundet noget af mig selv.

Nu har jeg ledt i 2 dage... så stor er Casa Luna altså heller ikke... ?

Imorgen tager jeg til byen og køber et nyt.

2 dage før afgang...

Jeg skal jo kunne finde både det og hele mig selv igen når jeg kommer tilbage til CasaLuna i sommer…

Jeg ordner, klasker færdig, maler det sidste lermaling på væggen, ordner i haven, rydder op, vasker værktøjet rent for ler og suger grådigt til mig af solen med hele kroppen.

Jeg har lagt mit rene flyve tøj pænt klar på en stol.

Forestående kulturskifte.

Nu glæder jeg mig til at se hvor lange ben alle de små hyldeblomster har fået mens jeg har været væk...

Kærlighed kærlighed kærlighed.

Varm Kærlighed med sol-skum til dig, din dag og dit liv fra LenaCasaLuna