Hvorfor bygger man af alt mulig andet end jord?
Hvorfor bygger man huse af andet end jord?
Måske tænker du: "Ja altså nu er det jo ikke sikkert vi alle sammen har lyst til at bo i en CasaLuna agtigt jordhus"
Til det må jeg så sige at et jordhus kan være lisså firkanter og strømlinet som alle andre huse og have fliser og gulvvarme og element køkkener med hårde stålbørstede hvidevarer og så fremdeles...
Mere om det senere...
Måske mener man at de 48 etagers højhuse vi har bygget i mængder verden over - for at invitere mennesker til at klumpe sig sammen i klynger på kloden - er uforgængelige?
Det er de ikke...
Jo mere uforgængelige vi tror vi bygger dem jo større et problem vil resterne udgøre den dag de falder sammen...
Jamen der er jo lang tid til... Jamen 'om lang tid' er også et 'nu' i det strejf af en dråbe som er 'nu'...
Vi har gjort det anerkendt og moderne med skyklappe-tidsbegrænset perspektiv- og helhedsafskåret tænkning. Egenskaberne har fået frit lejde selv i mægtig store og (for kloden og os) gennemgribende beslutninger (eller mangel på samme) - i anliggender med alvorlige og ødelæggende konsekvenser.
Indianerne og andre med perspektiv på andet end deres egen grådighed - har iagttaget det med stor bekymring.
Det har dog ikke vækket os tilstrækkeligt til at lade skyklapperne falde…
Kan du forestille dig om 700 år når vores fantastiske bygningsværker begynder at synke i grus?
Hva' skal vores efterkommere stille op?
Hvor fanden kan man dedeponere Tokyo og new York når skidtet trænger til fornyelse og folk gerne vil bygge nyt og tidssvarede - af jord, måske?
Der bliver nogen alvorlige beslutninger der skal træffes...
Vi må håbe de finder en måde at genanvende millionbyerne på lissom når jeg lægger CasaLuna i blød i en spand vand og bygger hende igen.
Jeg fastholder min undren over at man begyndte at bygge af alt mulig andet en jord og sten og sand og vand...
Nej, skal vi snakke om storslåede bygningsværker… Så se lige billedet jeg tog sidste forår i Segovia da vi var på vej op i bjergene ved Avila for at bygge en Rumford pejs i et nybygget kampestenshus i landsbyen Navarrevisca…
“Akvadukten” ledte vandet fra kilderne i bjergene ned til byen Segovia (som lå beskyttet for fjender nede i dalen) - og blev bygget under den Romersek kejser Domitian som regerede fra år 81-96 e.Kr.
Den blev brugt frem til 1800 tallet og den står der endnu - urørlig af tidernes skiften…
En dag skal du komme. Så tager vi til Segovia og stiller os der under stenbuerne og kigger op…
Der er ikke brugt hverken lim eller klister…
Katedralen i Segovia er også mere bæredygtig end så mange andre storslåede bygningsværker...
Jeg fastholder min hang til cob…
Det er også så ærgeligt med alle de træer man fælder… Kunne de bare udsende 5G signaler, så ville vi beplante den ganske klode med træer… Ærgeligt de bare og ene og alene producerer den ilt vi indånder…
Jeg bygger videre med jord og indånder den friske bjergluft. Solen skinner idag...
Og væggene skal males med ler-maling… det blir’ så smukt…