CasaLuna - stilhed

Indtil sidste forår hentede jeg vandet til byggeriet spand efter spand ved brønden midt i landsbyen.

Eget vand i huset har virkelig frigjort sååå mange kræfter.

Igår flyttede bygge-mudder-blanderiet fra spande og over i min 'pastera'- den mallorcinske trillebør som jeg har fået af min sjælebror, katalaneren.

"Industrialiseringen" griber om sig og byggeriet tar' fart.

Der var stille i landbsbyen fredag morgen. Man plejer at kunne høre en traktor i det fjerne, mureren der skramler, blander cement eller synger på stilladset, en hund der gør... Men her var fuldstændig stille.

Så stille at jeg blev helt, helt stille indeni og begyndte at bevæge mig forsigtigt rundt i huset for ikke at bryde den vitale, regenererende, livfulde stilhed. Alle mine planer for dagens gøremål faldt til ro og væk...

Jeg hentede stille vovsen og gik helt op til kilden. Den risler stille... ikke så kraftigt som sidste forår. Her har regnet for lidt... Jeg kan ikke huske hvad jeg lavede da jeg kom tilbage, men jeg kan fortælle at jeg fik lavet mere i huset den dag end nogen af de foregående dage og det helt uden at tænke på det ene og det andet og hvad først og hvad næst...

Du skulle give dig selv fri til at være i stilhed...

Blive der så længe at den opstår inde i dig selv...

Tage den med dig videre... Så flyder arbejdet fra hånden mens sindet regenererer

Måske siger du; Det har jeg ikke tid til...

Men har du "tid" til at lade være? Spør' jeg