CasaLuna - "man-power" uden /k...

Jeg har høstet små bitte brændenælder og tørret dem, så jeg kan bage brændenældeboller i juli når mændene ankommer.

Brændenælder er så fulde af jern og styrke... Så kan de nok få de par gulve smidt op på plads i en fart - spand efter spand efter spand...

Den ene mand er min søn, musikeren som elsker det gamle hus lisså højt som jeg selv. Den anden mand er en bedste-ven som står af sin mountain-bike for en uge og gir' en hånd i CasaLuna.

"Man-power" er ikke at kimse af. Det må være ok uden /k når jeg nu laver det meste eller det "længste" selv i mit eget tempo ‘little by little’ og uden pres.

Vovsen var i bad igår og han var helt “fluffy” i pelsen da vi gik tur og vældig vældig glad. Jeg kunne høre ham gø utålmodigt da jeg var på vej op til “el somante” øverst i landsbyen hvor han bor sammen med brænde, værktøj og

hvidløg i ranker...

Vi rundede den lille Eremita igen. Der er så fredfyldt og jeg tilranede mig mere rosmarin.

Jeg blir' så grådig - bare duften kunne jeg leve med i næseborene hele tiden...

Engang fik jeg en gul kande af min guddatter. Se den nu, hvor rosmarinen blomstrer og jeg rager til mig.

Efter middagshvil i patioen kom jeg igang med mine byggeblandinger (kald det mudder, hvis du vil) mens jeg ventede på mureren og stilladset. Jeg kunne høre ham arbejde hele eftermiddagen længere oppe i landsbyen - også stillads-nedpilnings-lyde...

Jeg ventede til solen gik ned kl 20 og de 35 grader jeg sugede af i patioen over middag havde lisså travlt med at styrtdykkede nedad til nattens 4 - som jeg havde med at vente.

Da det var buldermøtkt kl 20 og der blæste en piv-kold vind ned fra bjergene - gik jeg hjem og tændte mine to bål i det store hus...