CasaLuna - Jeg rister lofter...

I dag blæser en piv-kold vind ned fra bjergene. Solen brager ned. Det er så skønt.

Jeg graver ud, sir byggejord gennem min sengebund og jeg tænkte jeg ville lægge den første rist op idag - som skal bære gulvet på første sal.... Bare en af dem. Plusli' havde jeg "ristet" hele loftet i gangen...

Hver dag drager jeg også en smule omsorg for det store smukke hus som jeg har lov at bo i hver gang jeg ankommer. Da jeg kom her i efteråret 2017 for første gang i 4 år... var det store hus ved at få nyt badeværelse. To fyre lavede badeværelse, brød ned og savede fliser med åbne døre til alle rum - og man må sig arbejdet kunne ses i hele huset. Det var en gru. Vi måtte sove længere oppe i landsbyen og jeg lovede at hjælpe med at gøre huset rent når jeg kom til foråret. Da jeg ankom i begyndelsen af marts var huset gjort rent og der var fyret op i gloriaen under gulvet i stuen. Men siden har der stået en overfyldt bigbag - en tons-stor sæk med cement, flisestumper, murbrokker og andet mureaffald - ude i gården. Så for et par dage siden spurgte vi mureren om han kunne køre den væk hvis jeg betalte ham for det. Borgmesteren stod der også og snakken gik højlydt... men kranen på hans bil kan ikke løfte så meget og han sagde til mig; Du er jo stærk, det har jeg set... du kan køre det væk på en trillebør...

Jeg korsede mig og tænkte: "Hvad regner de med?" - Det kranen ikke kan løfte kan "la danesa" nok ordne... Fuck!

Nu er det sådan at der til de fleste huse i landbyen hører en bodega. En underjordisk kælder til opbevaring af vin, kartofler mm. Bodegaerne er gravet eller hugget så langt ned i jorden at der er en konstant temperatur på 12-13 grader. Sommer og vinter. Der stikker en tut op af jorden til udluftning... Og nu er det sådan at en af de gamle bodegaer lige her ude på skrænten er styrtet sammen for et par vintre siden hvor det regnede og regnede - og har efterladt et mægtigt hul i jorden. I det hul fylder mureren murbrokker og deslige og i det hul foreslog han så at jeg kunne køre det der tons murbrokker, sand, cement osv ud på en trillebør...

Jeg tænkte... okay, så da. Hvis jeg ikke skal splitte mig ad - og det skal jeg ikke - så fylder jeg kun lidt på trillebøren ad gangen og kører én trillebør ud i hullet hver dag... Bare én om dagen... Så må jeg se hvor langt det rækker fra nu og til påske. Det begyndte jeg så på. Det gik så let, så let... der var ingen pres eller stress eller mos eller mas. Bare én enkelt trillebør på en dag - solen skinner og fuglene synger imens... Et par dage tog jeg så lige 4 børfulde morgen - 4 børfulde middag og 4 børfulde aften... altså med gode pauser imellem - når jeg nu alligevel var hjemme og spise... Det handler om at fjerne presset... så kan man hygge sig imens. Og tænk sig - idag... 3. dag kørte jeg den sidste børfuld væk og gården er ryddet for det gamle hengemte byggerod. Det er vildt. Og jeg har ikke ondt nogen steder på grund af det.

Fjern presset... så skal du se løjer!