CasaLuna - Tiden står stille...


22/3-2019

Vidste du at man kan klippe græs med en økse?

Jeg er ved at “slå” min plæne så hele CasaLunas bæredygtige genbrugs byggemarked kan flyttes udendørs.

Stuen skal tømmes så der er plads til at rekonstruerer den ene væg.

køkkenet skal tømmes så der blir’ plads til at føre vandet fra gangen og ind og begynde at lægge gulv, etablere borde, vask, hylder, sætte kakkelovn ind og så fremdeles...

Det er tunge ting som skal skubbes eller bæres op... Jeg jubler ved tanken om årsagen.

I juli er der “man-power” på CasaLuna. Nu må jeg gøre klar så der kan ske noget når kræfterne ankommer.

23/3-2019

Det er så vildt…

Om natten ligger jeg i det store smukke hus som jeg altid bor i (mens CasaLuna er tømt og under forvandling) med to dunsoveposer og en dyne over mig. Det skal der til for at holde varmen i nattekulden der kommer ned fra bjergene.

Om dagen ligger jeg og hviler i solen i min patio uden en eneste trævl på kroppen.

Når der er varmest over middag er jeg nødt til at søge i skygge…

Solen er så livgivende.

Hver da rokker den gamle vovse, Ron, med en tur op af vejen der fører op øverst på de flade bjerge.

Vi når ikke så langt før han ser på mig og spørger om vi snart skal rokke tilbage… Det gør vi så.

Jeg tømmer stuen i CasaLuna - little by little…

Jeg skulle nødig slide mig til kun at kunne rokke afsted lissom den gamle vovse.

Tiden står stille og det gør ikke noget det hele går langsomt.

Den ro vil du mærke en dag når vi sidder sammen i stuen i CasaLuna med timian-te i kruset ved ilden fra min Rumford pejs eller sidder i skyggen i patioen og griner.

Jeg mødte mureren i formiddag. Han har ikke haft tid til at reparere den voksende sprække i muren på naboens store hus. Jeg ser udviklingen fra min patio og samler sten og stumper op som er faldet ned i min have i vinter. Han havde faktisk lovet at sikre det store hjørne der vender ud mod mit nye tag med de gamle smukke tagsten pænt lagt på plads… inden jeg ankom i foråret. Men han har haft forfærdelig travlt siger han og tager kvælertag på sig selv. Det er jo ikke til at stå for… Og revner, skrøbelige mure og sten og stumper er mest aktive om vinteren og når det regner… ikke slet så farlige om sommeren… Mon han prøver at vinde tid helt til næste vinter? Jeg ved det ikke.

Ihvertfald kommer han med stilladser på mandag eller tirsdag så jeg kan komme op og forstørre hullet til vinduet på 1. sal inden tømreren fra Sacramenia tager de endelige mål til det nye.

Det blir’ fantastisk - nyt vindue og mere lys i CasaLuna.

Jeg fik en sms fra mit barnebarn, lille Victor til morgen - han er lige fyldt fire.

Vi kommunikerer med emojis.

Der var flere jordbær, vist et fly og en traktor, en krone, en slikkepind og en medalje.

Lidt efter skrev hans mor: Victor siger han sender en krone til mormor, så hun ved at hun er smuk, en slikkepind så hun ved jeg kan li’ slikkepinde og en medalje så hun ved at hun er dygtig til alt muligt…

Det er så vildt…