top of page

GÃ¥ til kilden...



Ã…hh hvis bare jeg kunne dele det med dig!

Farverne i morgenlyset - der hvor solen endnu gemmer sig bag disen over bjergene på den anden side af floden, og sender stråler ned gennem skyerne...

Lyden af vandet der løber i en uendelighed fra kilden ned i det nye bassin hvor det samles og sender endnu en livgivende stråle ud af den anden ende...

Evigt vand... Helbredende siger de gamle... Vand der bare løber og løber uanset sommeren der har slået sin egen varmerekord og tørret vindruerne til rosiner på vinens grene...

Ligemeget hvad... så løber og løber kilden med sin overflod af vand. Kildevand.

Hvis bare jeg kunne dele det med dig!

Synet af de bløde bjerge der bevæger landskabet langs begge sider af dalen, der snor sig ind mod byen hvor floden møder den store, lange Duero der stille glider fra Catalonien, hertil hvor den samler vandet fra min landsbys lille flod, og bringer det hele til Portugal og videre ud i Atlanterhavet...

Måske derfor den lille kilde har så travl med at løbe og løbe... måske længes den efter at se havet, og det er jo forståeligt nok...

Landskabet bliver fuldstændig fladt når jeg forsøger at indfange de bløde bjerge på min tlf for at dele... - måske bliver det endnu fladere før det når dig?

Du må komme herned engang og gå med op til kilden i morgenlyset når solen gemmer sig bag disen på den anden side af floden, og inddamper farverne til fuldstændig pinlig fortættet klarhed...

Du må lytte med engang til kildens evigt rislende vand og smage... Kildevand.

Du må kommer herned engang og se højderne og dybderne i det hele.. eller føle dybden i dig selv... når du sidder her i det store landskab under den disede himmel og lytter til det evige vand

Ha en dejlig dag og husk en tur til havet, en gåtur langs vandet eller at lytte til åen eller kilden der risler livligt forbi... Lyden alene renser både krop og sjæl... men drik gerne et par liter om dagen 😊

Hasta pronto!


bottom of page