Vi tager et 'nu' af gangen i CasaLuna



De sidste stålriste skal sømmes på bjælkerne øverst i det gamle hus... En blanding af leca, cement og sand skal lægges ud på stålristene... bæres eller måske hejses op spand for spand... og vupti, så er der klar til et nyt gulv øverst og et nyt loft næstøverst...

Gulvet på første sal - som er loftet i stue etagen - skal fjernes, de gamle brædder skal pilles op og ned - og jeg siger dig, det støver !!! Stålriste skal sømmes på bjælkerne og mere leca, sand, cement blanding skal lægges ud og udgøre grundlaget for gulvet på første sal og loftet i køkken, spisekammer, det kommende lille nye badeværelse og indgangen...

Jeg siger ikke at det IKKE bliver sjovt med de lofter hhv gulve, men jeg siger at når det er gjort - så er der såååå mange ting som bliver både sjove, spændende og smukke at lave... Det bedste er at jeg igen kan flytte ind i små kroge og hjørner af huset når støvet har lagt sig.

Jeg kunne godt bruge hjælp til min september seance... 'Piece of cake' med de lofter, siger min sjælebror...

Vi skal nok få det lavet. Måske har mureren og 'fontanero' lagt vand ind i huset... Jeg ved det ikke? Vi tager et 'nu' af gangen i CasaLuna.

#CasaLuna #sensommeriSpanien #mosaik #etnuafgangen