Der bor en engel i mit hus ...
Der bor en engel i mit hus. Måske bor der engle i alle menneskers huse, men jeg har en særlig engel, til at passe på mig... En engel der har passet på mig fordi ingen andre gjorde det, og fordi dem der skulle lære mig at passe på mig selv, glemte at gøre det. Derfor bor den særlige engel hos mig. Nogengange ville jeg ønske jeg kunne gå en tur med den, - altså den går jo med når jeg går tur ... Men jeg ville ønske alle kunne se den... Det ville gi lidt respekt, ville det ikke.... ? At komme gående der med en stor, smuk engel i kølvandet ? Se hende på vandet bagefter mig i min kajak....? Det ville gi lidt respekt, men allermest ville det gi noget til selvrespekten......... det er jo den.... selvrespekten
Nogengange går jeg og blir lidt gal…. Hvorfor fanden skal jeg altid være så fucking alene… ? At det altid er mig selv der skal passe på mig selv…. Være stærk…. Være lysende….. Stå imod alt det….. Hvorfor skal det være sådan for os, som nogen kalder “brændte børn” ? Os der burde have en engel boende resten af vores liv, - altså en “de andre” også kunne se, så det kunne gi lidt respekt…..... men allermest ville det gi noget til selvrespekten… det er jo den.... selvrespekten
Nu græder jeg - det er den selvrespekt der har lidt så mage skibbrud og aldrig rigtig blev etableret da jeg så dagens lys... Det er den selvrespekt som nogen er heldige at få ind med modermælken, - det koster så meget overarbejde at fange den ind....
Først ramle ind i et menneske, - en engel, der kan rumme alt det der ikke kunne rummes og er gemt som radioaktivt affald indkapslet i uoplukkelige sorte boxe, sænket i dybet... dengang de små barnehjerter var ved at briste....
Så etablere den tillid, der er så umulig.... flygtig, - den tillid der konstant søger efter tegn på sin egen undergang....
Indimellem flygte 1000 gange, gi op, være vred, være hjælpeløs, blive ked af det, komme tilbage....
Så dykke ned i dybet... Sejle ind i orkanen... Løbe afsted alene i de store skove på bare fødder... komme forbi krybet, der lever i udkanten og engang var dødsensfarligt..... inden man når ud i lyset....
Først erfare en million gange at faren er drevet over.... !
Der er lang vej hjem...
Men tænk at det er muligt at lære at flyve, når man voksede op med brændte vinger !
