top of page

Solglimt på et vandspejl


Jeg kan arbejde som en hest ! Ikke flere overgreb, heller ikke mine egne på mig selv.

"der er begået så mange overgreb på din krop, der skal ikke begåes flere, du skal være go ved den" - "der sidder meget angst i din krop, - at vise det, lærte du tidligt, var ikke en go ide." - "Du er her ikke for noget du kan eller skal. Du er her fordi du er Lena, og det er godt. Det er godt at du er Lena. Sig: "jeg er et værdifuldt menneske" - "jeg er et værdifuldt menneske" - græder.... "du græder fordi du blir berørt af det" ....... "Der står flere vigtige ting i din mail, men jeg lader dem ligge bevidst, jeg tror der var behov for at samle sammen på dig idag, ikke åbne nye ting".

Lodsen går fra borde, båden er sejlet ind i vigen hvor solen varmer mig og jeg kan komme til kræfter…

Sætningerne flimrer lydløst, som solglimt på et vandspejl, rundt i kroppen og lyser urolige stemmer og skygger væk. Kroppen går i enhed med det som er.

Det som er, er - der mangler ikke noget, der er ikke for meget af noget.

Åhh her vil jeg blive så længe jeg kan……


10441110_10204365508197471_4518004658576061875_n.jpg

bottom of page