Angst og tillid

Det er nok fint det du skriver, jeg kan bare ikke høre hvad alle de metoder og ord betyder …

måske er det rigtigt at jeg er bange og måske er det det jeg ikke kan rumme. Måske vælter det den tillid som jeg er nødt til at vise uden at jeg egentlig kan finde den i mig selv…. Jeg kan ikke både være bange for at du skal angribe og have tillid til dig og turde være åben og sårbar og omsorgssøgende. Jeg tror det er fuldstændig kortsluttet i mig lige nu og jeg har ikke noget at sætte istedet for - måske har jeg mistet troen på dig eller på mig selv i forhold til dig og på alt muligt andet fordi du var nøglen til at tro på noget som helst…

Jeg er bare ikke kun et skræmt intensivt forløb. Jeg er også mig. Lige nu er jeg faldet igennem og fortryder at jeg sprang, Jeg ved ikke hvor jeg skal kravle op igen, og jeg kan ikke blive her hvor jeg er lige nu. Jeg kan slet ikke holde min relation til dig ud - den føles som summen af alt det jeg har mistet når jeg følte tillid og det er ved at kvæle mig helt bogstaveligt

Du er bange og det er ok. Sådan må det være. Frygt og tillid flyder sammen inden i dig og du ved ikke om du kan have tillid til mig eller dig selv. Men du må vise tillid – du må komme igen og komme igennem det. Og det kan du.

Jeg er bange og det er ok. Sådan må det være. Frygt og tillid flyder sammen inden i mig og jeg ved ikke om jeg kan have tillid til dig eller mig selv. Men jeg vil vise tillid - jeg kommer igen og jeg kommer igennem. Det kan jeg. Ses.

105 copy.jpg