Søg
Håbløsheden
- Lena
- 30. dec. 2014
- 1 min læsning
På en måde er håbløsheden måske også en ven.
Det var som om den endte med at skrælle nogen lag af.
Når jeg når i sikkerhed, bliver det håbløse og skrøbelige bare til en sand tilstand.
Da jeg stod ud af bilen og gik ind ad døren, blev jeg til mig, - Lena, den nye identitet, som faktisk er mere mig end den gamle identitet nogensinde har været.
Jeg har ikke tænkt mig at bruge mange år på at nå i mål. Jeg skal jo nå at leve et helt liv som mig.
Seneste blogindlæg
Se alleLIVGIVENDE INGENTING Jeg sætter mig i patioen. Og lukker øjnene. Her er ikke en lyd. Det er så livgivende. Det er som om tiden står...
Der har været stille på bloggen en rum tid. 10 dage efter mit sidste indlæg i april 23, om fredsduen og den lille gråspurv, styrtede min...