top of page

Håbløsheden

  • Lena
  • 30. dec. 2014
  • 1 min læsning

På en måde er håbløsheden måske også en ven.

Det var som om den endte med at skrælle nogen lag af.

Når jeg når i sikkerhed, bliver det håbløse og skrøbelige bare til en sand tilstand.

Da jeg stod ud af bilen og gik ind ad døren, blev jeg til mig, - Lena, den nye identitet, som faktisk er mere mig end den gamle identitet nogensinde har været.

Jeg har ikke tænkt mig at bruge mange år på at nå i mål. Jeg skal jo nå at leve et helt liv som mig.

IMG_4165.jpg

Seneste blogindlæg

Se alle
Livgivende ingenting

LIVGIVENDE INGENTING Jeg sætter mig i patioen. Og lukker øjnene. Her er ikke en lyd. Det er så livgivende. Det er som om tiden står...

 
 
 
Siden sidst i store træk...

Der har været stille på bloggen en rum tid. 10 dage efter mit sidste indlæg i april 23, om fredsduen og den lille gråspurv, styrtede min...

 
 
 
Få besked på mail om nye indlæg

Tak for din indsendelse!

bottom of page