Flugtvej fri ?
Jeg opdagede at jeg var blevet kvæstet. Min egen skyld. Min vrede jeg ikke vil vise. Mig der ikke kan adskille.
Ja og ja og ja og ja og ja og ja. Og hvad skal jeg gøre ? Jeg har ikke tillid.
Du har været go til at vække min tillid. Jeg har forsøgt at vinde og fastholde den tillid der var helt nødvendig for at jeg kunne mærke hvad der foregik. Når tilliden falder kan jeg kun mærke - “Exit !!! flugtvej fri ? ? ? - tilliden falder”. Du har været go til at gi mig noget at pejle efter. Jeg har været go til at gribe det og øve mig. Livlinen er knækket. Jeg havde ikke øvet mig nok til, først at sikre mig selv, for først bagefter at spænde livlinen til min makker op.